CG JENSEN – STRATEGI DAGE 21-25. April 2026
21 - 25. April
Kære CG JENSEN
Her kommer jeres program for CG JENSEN Strategidage 21.–25. april. Turen går til Piemonte med hotelophold dels i Stresa – Lago Maggiore – og dels i Monforte d’Alba, midt i Barolo-vinområdet.
21. april
Turen starter med flyafgang efter arbejdsdagen tirsdag den 21. april – I ankommer til Milano Malpensa kl. 19.00. Herfra er der bus klar til Lago Maggiore – køreturen er en times tid. Vi har en sen dinner på hotellet.
Lago Maggiore og Stresa var en stor destination for den første turistbølge. Vi er tilbage i sidste halvdel af 1800-tallet – tiden hvor de første industribaroner fra Midtengland slog sig løs med privatejede/designede togvogne, som man koblede på togforbindelser sydpå. Et passende sted for baronerne af CG JENSEN at tænke store tanker. I har base på Grand Hotel des Iles Borromées 5*,
22. april
Det er heldagsseminar med business-frokost på hotellet.
Sidst på eftermiddagen er det tid til at nyde de fine spa-faciliteter. Vi tager på udflugt i aftensolen, får luft i håret og kommer rundt på Lago Maggiore og Borromées-øerne, som hotellet er opkaldt efter. Borromées var den største familie i området – Isola Bella er nærmest en stor “gravsten”, en smuk have bygget som en gestus til en hustru, der måtte i graven for tidligt.
Middagen indtages på fiskernes ø, Isola Pescatori - på restaurant Verbana. Der bliver også tid til en gåtur efter middagen i Stresa by – til en godnatter på den lokale.
23. april
Efter endnu en spa-mulighed og tidlig morgenmad kører vi mod Langhe. Her har vi privatiseret vingården Ca’ Barun, drevet af danske Peter Thomsen. Vi ankommer midt på formiddagen og starter del 2 af strategiforløbet. Der serveres frokost undervejs, og når strategiforløbet er slut, fortæller Peter om sine vine.
Sidst på dagen fortsætter vi til Monforte d’Alba – den hyggeligste af de 11 vinlandsbyer, der definerer Barolo-vinregionen. I bor på Villa Beccaris 4*. Vi har en lille spadseretur til middagen, som er sat op i en privat villa.
24. april
Efter morgenmaden kører vi til den lokale Vespa-udlejning. Her står 20 Vespaer klar. Vi udforsker det smukke vinområde med panoramastop i La Morra og en lille gåtur, inden vi kommer retur til Vespa-udlejeren.
Herfra fortsætter bussen til Restaurant Ciau de la Tornavento, hvor I skal forkæles med frokost og et kig ned i en af Europas mest værdifulde vinkældre.
Sidst på eftermiddagen triller vi retur til vores hotel. Vi slutter med en fornøjelig pizzaaften og Barolo-bar.
25. april
Vi kører efter morgenmad til trøffeljægerne Natale og Giorgio – og deres hund Bricco. I kommer i trøffelskole og på trøffeljagt.
Der er hjemrejse midt på eftermiddagen, således at I er retur i København omkring kl. 16.55.
CG JENSEN – STRATEGI DAGE 21-25. April 2026
21 - 25. April
Programmet kort
21. April
22. April
23. April
24. April
25. April
HOTEL
KONTAKT
