RESONANS, SUNDHED OG LÆRING, et ugekursus i Norditalien, 11 – 18. Marts 2026
11 - 18. Marts 2026
Dette ugekursus er en investering i både dit faglige og personlige lederskab – og i den fremtid, du ønsker at skabe for din organisation. Et kursus, hvor du både lærer nyt – og kommer hjem med fornyet energi.
Tag en uge ud af kalenderen og fordyb dig sammen med filosofferne Kim Gørtz og Anders Fogh Jensen i, hvordan resonans, sundhed og læring kan skabe bæredygtige miljøer for dig og alle dem, du arbejdere med: Medarbejdere, borgere, elever, klienter, patienter, kolleger og andre ledere.
Resonans i centrum for ledelse, sundhed og læring
Hvordan skaber vi lærings- og omsorgsrum, hvor mennesker ikke blot "klarer sig" – men trives, udvikler sig og finder sin omverden og de andre tiltalende? Det gør vi ved at forstå gode liv som andet end ressourcer, det sunde som andet end fysisk sundhed, og læring som andet end indlæring. Vi arbejder med resonans som grundbegreb i for livskvalitet, et sundt liv som et vibrerende liv og en læring, der tager udgangspunkt i indlevelse.
I en tid hvor stress, fragmentering og præstationskultur præger både uddannelses- og omsorgssektoren, er der brug for ledelsesformer, der kan skabe helhed, mening og bæredygtig trivsel. Dette kursus giver ledere mulighed for at arbejde med resonans som en central tilgang til læring, sundhed og ledelse.
Resonans handler om de levende og vibrerende forbindelser, vi indgår i – med os selv, med andre mennesker og med verden. Når resonans er til stede opleves arbejdet som noget, der siger én noget. Lærings- og omsorgsmiljøer kan blive steder, hvor både det, der taler til os hver især og sammen, kan komme i centrum.
Målgruppe
- Ledere inden for uddannelse (skoleledere, høj og efterskoleforstandere, gymnasierektorer, m.m.), ’
- Ledere inden for det sociale (bosteder, behandlingssteder, kommunale organisationer mv.)
- Lederen inden for sundhed (praktiserende læger, og ledere inden for sundhed, læger, psykiatere, hospitalslæger, privatpraktiserende, ledere for behandlere)
- Selvstændige, der arbejder inden for uddannelse, socialsektoren eller sundhed
Kurset sigter mod vedligeholdelse eller opgradering af dine erhvervskompetencer, og er derfor berettiget til uddannelsesmidler eller fradrag i virksomhed.
Formål
Formålet med kurset er at give ledere i uddannelses- og omsorgssektoren nye redskaber og perspektiver på, hvordan man kan lede og skabe miljøer, der fremmer indlevelse og vibrerende livstråde til omgivelserne og de andre. Dvs. styrke lederes evne til at skabe miljøer, hvor læring, sundhed og relationer udfolder sig i sammenhænge, så resonans bedre kan opstå. Kurset kombinerer teori, praksis og erfaringsudveksling, så deltagerne får både inspiration og konkrete handlemuligheder med hjem.
Udbytte
Som deltager vil du:
- Opnå en dybere forståelse af resonans som ledelses- og læringsprincip
- Lære at identificere og fremme faktorer, der fremmer det tiltalende i hverdagen
- Styrke dit personlige lederskab gennem fordybelse og sparring
- Få inspiration til at skabe kulturer, hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd
- Da man ikke på forhånd kan arrangere resonans, kan vi ikke garantere at vores samtaler bliver resonante, men vi har svært ved at forestille os at de ikke bliver. Til gengæld kan vi garantere, at du lærer at adressere resonans og sætte det i fokus.
Indhold og form
Kurset kombinerer faglige oplæg, dialogbaserede øvelser og erfaringsudveksling med personlig fordybelse og refleksion. Undervejs inddrages den italienske natur og kultur som en aktiv medspiller i læringsprocessen.
- Resonans i teori og praksis – filosofiske og psykologiske perspektiver
- At arbejde resonansfilosofisk med sundhed
- At arbejde resonansfilosofisk med pædagogik
- Kollektiv læring – erfaringsudveksling mellem ledere på tværs af sektorer
- Natur og kultur som resonansrum – vandringer, refleksion og fælles aktiviteter
Praktiske oplysninger
Sted: Monforte d´Alba, Piemonte, Italien – i smukke omgivelser, midt i natur, kultur og fordybelse, som skaber ro og åbenhed
Varighed: 1 uge med refleksion, dialog og inspiration – 11-18. marts, 2026
Undervisere
Kim Gørtz, (1967), Ph.d., filosof, forfatter og rådgiver med speciale i eksistentiel ledelse, protreptik og moderne dannelse. Han arbejder i spændingsfeltet mellem filosofi og praksis, hvor han gennem bøger, foredrag og undervisning formidler idéer, der skaber eftertanke, resonans og ny orientering i både det personlige og det organisatoriske liv. Stifter og varetager af Det lille akademi. Se her: www.detlilleakademi.dk
Anders Fogh Jensen (f.1973), Ph.d. Filosof, foredragsholder, dramatiker og forfatter til en række bøger bl.a. Pseudoarbejde, Projektsamfundet – og i 2025 udkommer en nyeste bog om resonans. Anders er stifter af bl.a. Filosofisk saloner, Filosofisk konfirmation og Dannelsesrejser og har i 25 år undervist og holdt foredrag alle niveauer. Se www.filosoffen.dk og hør Filosoffens podcast med mere end 250 afsnit.
Værter samt mulige Italiens oplevelser
Jeres praktiske værter er Kim Due, som er Italiensk gift og bosidende i Italien. Kim Due stiller Villa Monforte Barolo, til rådighed som undervisnings base på turen og Kim Dalum musikant og filosofi udannet. Vi afvikler alle de praktiske detaljer på turen. Både Kim Due og Kim Dalum beskrives bedst som livsvagabonder som vil forkæle med storytelling og guitar udenfor undervisnings modulerne.
Det er muligt at tilkøbe følgende frokoster med oplevelse
A) Vinskole i vinbutikken Monvino inkl. ost, Pølse, Brød
B) Vandrer tur til Barolo med frokost
C) Lasagneskole
D) Vespaudflugt med Frokost.
E) Lokal vingårds besøg med Frokost.
F) Trøffeljagt med frokost (inkl. transport
Kursus er inkl.
Kursus ved Kim Gørtz og Anders Fogh Jensen, 11-18. marts , Resonans, Sundhed, Læring, Inkl. velkomst pizzamiddag og afslutnings lasagenemiddag med David Bowie koncert
DKK 14.990,-
Ophold , 11 - 18. marts, Hotel Grappolo d´Oro 3* i dobbeltværelse, samt halv pension 12-16. marts, DKK 5.225,-
Tillæg for eneværelse, DKK 3690,-
Transportpakke fra københavn med mulighed for tilslutning
- Fly med København - Milano med SAS + transport lufthavn - hotel, fra DKK 3490,-, mulighed for tilslutning fra Århus mod tillæg
- Book selv fly hos Ryan Air København - Torino, Transport fra/til Lufthavn, DKK 600,-
Tillægsoplevelser med let frokost
Vinskole hos Monvino, DKK 390,-
Vandretur til Barolo med frokost og transport retur, DKK 290
Lasagneskole med frokost, DKK 190,-
Vespaudflugt i Baroloregionen og frokost, DKK 675
Frokost og vinsmagning på Costa Bussia, DKK 490,-
Trøffeljagt med frokost, DKK 675,-
Teknisk rejsearrangør er Due Hospitality.com
Bestil RESONANS, SUNDHED OG LÆRING her:
RESONANS, SUNDHED OG LÆRING, et ugekursus i Norditalien, 11 – 18. Marts 2026
11 - 18. Marts 2026
Programmet
Turen er først og fremmest et undervisnings forløb i Resonans, Sundhed og Læring. Afviklingen sker i Monforte d'Alba - en af de 11 vin landsbyer der definere Barolo vinområdet i Piemonte. Vi skaber rammer hvor du som kursus deltager kan bygge netværk i din branche - samtidig med mulighed for at hygge med Italienske oplevelser. Hele forløbet er sat op hjertet af den smukke Barolo vin region hvor solen allerede har godt fat i marts.
Her kommer programmet i punktform
Programmet kort
Onsdag den 11. marts- ankomst dag
Torsdag den 12. Marts.
Fredag den 13. marts
Lørdag den 14. Marts .
Søndag den 15. Marts
Mandag den 16. Marts
Tirsdag den 17. Marts
Onsdag den 18. Marts - Hjemrejse dag
Hotel Grappolo d´Oro & Villa Monforte Barolo
KONTAKT
Teknisk rejsearrangør på rejsen er, Due Hospitality.
Spørgsmål vedrørende kursus bedes rettes til Kim Gørtz, Mobil 30561860 eller Anders Fogh Jensen
Spørgsmål til rejsen - kontakt Kim Due på mobil 28157789. eller info@kimdue.com
